Sammenligning af boksstrøelse
Følgende uddrag er fra Landbo Nordsjælland, nr. 2, april 2005 og skrevet af Anne Fjelbro Petersen, Hesteudvalget.
Artiklen handler om ben- og hovproblemer, herunder hvordan disse problemer kan forebygges med den rigtige boksstrøelse.
Det rette miljø
For det andet gælder det om at holde hestens miljø fri for ammoniak og så tørt og fast som muligt. Her gælder der om at vælge en boksstrøelse, der både har en høj evne til at absorbere ammoniak og en god sugeevne. Halm besidder ingen af de ønskede kvaliteter til boksstrøelse, hvorimod tørv er bedst efterfulgt af hør, hamp og spåner i prioriteret rækkefølge. En amerikansk smed har stor succes med at bruge ærtesten som strøelse, men det kræver, at der er afløb til urin.


